tirsdag den 26. juli 2011

Færdig med Fru Zippe

Puden blev færdigmonteret her til morgen.



Og står nu og pynter i sofaen - der mangler kun at blive sat et "Forbudt" skilt på.

Vores søn elsker at knække fjer i alle puder, men her må han altså holde nalderne for sig selv, det pynter jo ikke lige frem med halve fjer stikkende ud alle vejne.




Det er mange år siden jeg har broderet sidst - men hvor var det hyggeligt, fik faktisk blod på tanden med en taske, fra samme firma.



Håber vi alle skal nyde en dag med en lille smule sol - måske.


fredag den 15. juli 2011

På en regnvejrsdag

Tør næsten ikke sige det - men jeg nød dagen igår, med regnen trommende på ruden, og dybt begravet i mit krearum.



Min telefon fik et sted at bo, det har den så aldrig prøvet før, så nu er den pakket godt ind i thermovat og æbler, jeg har lavet den så der lige kan være et dankort eller lign. en clips til USB nøglen, og alt samlet i en nøglestrop - er det ikke stort set det mest nødvendige.


Skulle det på et tidspunkt blive nødvendig med et bælte for at holde bukserne oppe!!!!! kan den også sættes på det.





En pung blev det også til - tror jeg vil prøve at lave en lidt mere sommerlig model.

torsdag den 14. juli 2011

Havde egentlig tænkt

at jeg skulle ud og lufte min nye sommertaske.....



Som blev færdig i går....

Men måske jeg hellere skulle




få hæftet enderne på denne poncho - som jeg har strikket sammen med Touren - vejret er vist mest til det sidste.

torsdag den 7. juli 2011

Ugens buket

Nu har georginerne for alvor sat turbo på.


Så dette blev ugens buket.

Det bliver ikke til så meget håndarbejde for tiden, men idag da jeg var ved at lægge vasketøj på plads, kom jeg i tanke om at jeg vist ikke har vist jer min hæklede vest, fra sidste sommer.



I får også lige et billede af vores indkørsel, egentlig burde det være en videooptagelse, lavendelhækken er fuldstændig levende af brumbasser, bier, sommerfugle osv.



Det er lidt ærgeligt, at jeg ikke nåede at tage billeder af aftenens sjove indslag, uden for vores køkkenvindue har vi et stykke mark, og derude gik et rådyr og spiste - sikkert samme rådyr, som plyndre min køkkenhave, rosenknupper osv, - men idag havde den taget sit lille kid med, og den lille "bambi" var godt nok i hopla, først spise lidt, så spurte rundt på marken, en lille tur hen til mor, så et par små rejehop, og det hele forfra igen.
Behøver jeg at sige at al aktivitet blev indstillet for at følge optrinnet - indtil moren synes de skulle hjem.

lørdag den 2. juli 2011

Kender du "fru zippe"

Det gjorde jeg ikke før idag.


Vi er fortsat i sommerhus, og helt tilfældig fandt vi på et tidspunkt en gård med et skilt fra Håndarbejds Fremme, jeg var inde og kigge, og det viste sig de havde Patchwork stof, garn, broderi og meget mere.

Idag tog jeg cyklen, for at besøge butikken igen, men var nær cyklet forbi, fordi butikken har skiftet havn til - fru zippe.

Det besøg udviklede sig til en rigtig hyggelig formiddag, hvor jeg faldt i snak med indehaveren af -fru zippe-

Hold da op siger jeg bare - broderi har normalt ikke haft min store interesse - men skal da love jeg fik blod på tanden.

Det er bare så flot og enkelt


Det er lidt synd med farverne på dette broderi og stof, det der ser gult ud, er faktisk lime - SÅ FLOT





Dette er et bånd man brodere, som kan sættes på et sæt færdigsyet sengetøj, eller hvis man selv syr, kan der trylles på mange måder.

Dette er kun et lille udpluk, men prøv selv at tjekke her http://www.fruzippe.dk/

og så fik jeg da også et flash back, er der andre end mig der kan huske pladegarn, i min ungdom strikkede jeg næsten ikke af andet, så det måtte jeg prøve igen.



Skulle gerne ende med at blive til denne her




Håber panchoen bliver lidt bedre, end kvaliteten af billedet !!!

Så skulle i komme forbi omegnen af Henne, er butikken helt sikkert et besøg værd, og husk at spørge om i må se showrummet for deres broderi - og en lille ekstra servicemeddelelse - det er manden i huset der står for alt vedr. broderi.